I årtier blev økonomisk og politisk magt målt ud fra positioner, aktiver og institutionelle forbindelser. I dag måles den også ud fra følgere, engagement og digital rækkevidde. Digitale influencere indtager en tvetydig rolle, hvor de samtidig er brands, idoler og virksomheder, men ofte opererer uden et skatte-ID, uden regnskab og uden de skatteforpligtelser, som resten af ​​samfundet opfylder.

Populariseringen af ​​sociale medier har skabt et parallelt marked, hvor opmærksomhed er blevet valuta, og omdømme er et omsætningsobjekt. Problemet er, at i det samme rum, hvor digitalt iværksætteri blomstrer, blomstrer også nye mekanismer til hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og ulovlig berigelse, alt sammen uden for statens umiddelbare rækkevidde.

Millionlotterier, "donationer" fra følgere, velgørenhedsgaver og livestreams, der genererer tusindvis af reais, er for mange influencere de vigtigste indtægtskilder. I nogle tilfælde er de blevet sande forretningsmodeller, men uden juridisk opbakning, compliance og økonomisk tilsyn.

Følelsen af ​​straffrihed forstærkes af social magt; influencere beundres, følges og beskyttes ofte af deres popularitet. Mange tror, ​​at fordi de lever i det digitale miljø, er de uden for lovens rækkevidde. Denne opfattelse af "digital immunitet" har økonomiske, juridiske og sociale konsekvenser.

Den blinde plet i brasiliansk lovgivning

Brasiliansk lovgivning har endnu ikke holdt trit med influencerøkonomien. Det regulatoriske vakuum giver influencere mulighed for at tjene penge på publikum til en værdi af millioner uden skatteregistrering eller forretningsforpligtelser.

Mens traditionelle virksomheder er forpligtet til at overholde regnskabsmæssige, skattemæssige og lovgivningsmæssige forpligtelser, flytter mange influencere store summer penge via PIX (Brasiliens øjeblikkelige betalingssystem), internationale overførsler, udenlandske platforme og kryptovalutaer uden nogen form for gennemsigtighed.

Disse fremgangsmåder krænker, direkte eller indirekte, principperne i lov nr. 9.613/1998, som omhandler hvidvaskning af penge og skjulning af aktiver, og lov nr. 13.756/2018, som tildeler Caixa Econômica Federal den eksklusive kompetence til at godkende lotterier og lodtrækninger.

Når en influencer promoverer et lotteri uden tilladelse fra Caixa Econômica Federal (Brasiliens føderale sparekasse), begår de en kriminel og administrativ lovovertrædelse og kan blive efterforsket for en forbrydelse mod den folkelige økonomi, i henhold til artikel 2 i lov nr. 1.521/1951.

I praksis fungerer disse "salgsfremmende handlinger" som mekanismer til at flytte midler uden for det traditionelle finansielle system, uden kontrol fra centralbanken, kommunikation til Rådet for Kontrol af Finansielle Aktiviteter (COAF) eller skatteopfølgning fra den føderale skattemyndighed (Federal Revenue Service). Det er det ideelle scenarie for at blande lovlige og ulovlige penge, brændstoffet til hvidvaskning af penge.

Underholdning som facade

Disse kampagner er både enkle og sofistikerede. Influenceren organiserer en "velgørenheds"-lodtrækning, ofte ved hjælp af improviserede platforme, regneark eller endda kommentarer på sociale medier. Hver følger overfører små beløb via PIX (Brasiliens øjeblikkelige betalingssystem) i den tro, at de deltager i en harmløs aktivitet.

På bare et par timer tjener influenceren titusindvis eller hundredtusindvis af reais. Præmien – en bil, mobiltelefon, rejse osv. – uddeles symbolsk, mens størstedelen af ​​midlerne forbliver uden regnskabsmæssig dokumentation, skatteoplysninger eller identificeret oprindelse. Denne model bruges, med variationer, til formål lige fra personlig berigelse til hvidvaskning af penge.

Den brasilianske føderale skattemyndighed (Federal Revenue Service) har allerede identificeret adskillige tilfælde, hvor influencere har vist en formuevækst, der ikke stemmer overens med deres selvangivelser, og COAF (Council for Financial Activities Control) er begyndt at inkludere denne type transaktioner som mistænkelig aktivitet i intern kommunikation.

Konkrete eksempler: når berømmelse bliver bevis

I løbet af de seneste tre år har adskillige operationer foretaget af det føderale politi og anklagemyndigheden afsløret brugen af ​​sociale medier til hvidvaskning af penge, ulovlige lotterier og ulovlig berigelse.

– Operation Status (2021): Selvom den fokuserede på narkotikahandel, afslørede den brugen af ​​profiler af "offentlige personer" til at skjule aktiver og ejendom, hvilket demonstrerede, hvordan digitale billeder kan tjene som et skjold for ulovlige strømme;

– Sheyla Mell-sagen (2022): Influenceren blev beskyldt for at promovere millionlotterier uden tilladelse og indsamle over 5 millioner rand. En del af pengene blev angiveligt brugt til at købe fast ejendom og luksusbiler;

– Operation Mirror (2023): undersøgte influencers, der promoverede falske lotterier i samarbejde med skuffeselskaber. "Præmierne" blev brugt til at retfærdiggøre finansielle transaktioner af ulovlig oprindelse;

– Carlinhos Maia-sagen (2022-2023): Selvom influenceren ikke formelt er anklaget, blev han nævnt i efterforskninger af lotterier med høj værdi og blev afhørt af Caixa Econômica Federal om lovligheden af ​​kampagnerne.

Andre tilfælde involverer influencere på mellemniveau, der bruger lotterier og "donationer" til at flytte penge fra tredjeparter på en usporbar måde, herunder politikere og forretningsfolk.

Disse operationer viser, at digital påvirkning er blevet en effektiv rute til at skjule aktiver og legitimere ulovlig kapital. Hvad der tidligere blev gjort gennem skuffeselskaber eller skattely, gøres nu med "velgørenhedslotterier" og sponsorerede livestreams.

Social afskærmning: berømmelse, politik og følelsen af ​​urørlighed.

Mange influencere beundres af millioner, har bånd til embedsmænd og politikere, deltager i valgkampagner og befinder sig ofte i magtkredse. Denne nærhed til staten og til offentlig markedsføring skaber en aura af legitimitet, der hæmmer tilsyn og generer myndighederne.

Digital afgudsdyrkelse forvandles til uformel afskærmning: Jo mere elsket influenceren er, desto mindre villige er samfundet, og endda offentlige organer, til at undersøge deres praksis.

I mange tilfælde søger regeringen selv disse influenceres støtte til institutionelle kampagner og ignorerer deres skattehistorik eller den forretningsmodel, der understøtter dem. Det underbevidste budskab er farligt: ​​popularitet erstatter lovlighed.

Dette fænomen gentager et kendt historisk mønster: glorificeringen af ​​uformalitet, som naturaliserer ideen om, at mediernes succes legitimerer enhver adfærd. Med hensyn til styring og compliance er det det modsatte af offentlig etik; det er den "gråzone", der er forvandlet til showbusiness.

Risikoen ved delt ansvar mellem brands og sponsorer.

Virksomheder, der ansætter influencere til at promovere produkter eller offentlige formål, er også i fare. Hvis partneren er involveret i ulovlige lotterier, svigagtige lodtrækninger eller mistænkelige aktiviteter, er der risiko for fælles civilretligt, administrativt og endda strafferetligt ansvar.

Manglende due diligence kan fortolkes som virksomhedens uagtsomhed. Dette gælder for reklamebureauer, konsulentfirmaer og digitale platforme.

Ved at fungere som formidlere i kontrakter påtager de sig forpligtelser til at sikre integritet og skal påvise, at de har indført mekanismer til at forhindre hvidvaskning af penge i overensstemmelse med international bedste praksis (FATF/GAFI).

Digital compliance er ikke længere et æstetisk valg; det er en forpligtelse til virksomhedens overlevelse. Seriøse brands skal inkludere influencere i deres vurdering af deres omdømmerisiko, overvåge mistænkelige aktiviteter, kræve overholdelse af skatteregler og verificere indtægternes oprindelse.

Den usynlige grænse: kryptovalutaer, livestreaming og internationale transaktioner.

Et andet bekymrende aspekt er den stigende brug af kryptovalutaer og udenlandske platforme til at modtage donationer og sponsorater. Streamingapps, bettingsider og endda "tipping"-websteder giver influencere mulighed for at modtage betalinger i digitale valutaer uden bankformidling.

Disse ofte fragmenterede transaktioner vanskeliggør sporbarhed og letter hvidvaskning af penge. Situationen forværres, fordi centralbanken stadig ikke fuldt ud regulerer betalingsstrømme på digitale platforme, og COAF (Council for Financial Activities Control) er afhængig af frivillige rapporter fra finansielle institutioner.

Manglen på effektiv sporing skaber et ideelt scenarie for international skjuling af aktiver, især når man bruger stablecoins og private wallets, instrumenter der tillader anonyme transaktioner. Dette fænomen forbinder Brasilien med en global tendens: brugen af ​​sociale medier som kanaler for hvidvaskning af penge.

Nylige sager i lande som USA, Storbritannien og Mexico har afsløret influencere involveret i skatteunddragelse og ulovlige finansieringsordninger forklædt som digitalt indhold.

Statens rolle og reguleringens udfordringer.

Regulering af indflydelsesøkonomien er presserende og komplekst. Staten står over for dilemmaet om ikke at begrænse ytringsfriheden og samtidig forhindre kriminel brug af sociale medier til at skjule ressourcer.

Flere muligheder diskuteres allerede, såsom at kræve obligatorisk skatte- og regnskabsregistrering for influencere, der overstiger en vis omsætning; gøre digitale lotterier og konkurrencer afhængige af forudgående godkendelse fra Caixa Econômica Federal; skabe gennemsigtighedsregler for partnerskaber og sponsorater med offentliggørelse af årsrapporter; og etablere en forpligtelse til at rapportere til COAF (Council for Financial Activities Control) for digitale betalings- og streamingplatforme.

Disse foranstaltninger har ikke til formål at kvæle digital kreativitet, men at skabe lige vilkår gennem lovlighed og sikre, at de, der profiterer af indflydelse, også bærer det økonomiske og finanspolitiske ansvar.

Indflydelse, etik og socialt ansvar

Digital indflydelse er en af ​​de stærkeste kræfter i moderne tid, da den, når den bruges korrekt, former meninger, uddanner og mobiliserer. Men når den anvendes uetisk, tjener den som et redskab til manipulation og økonomisk kriminalitet.

Ansvar er kollektivt, hvor influencere skal forstå, at det at være digital ikke betyder at være hævet over loven, hvor brands skal pålægge integritetskriterier, og hvor staten skal modernisere sine tilsynsmekanismer. Offentligheden skal til gengæld holde op med at forveksle karisma med troværdighed.

Udfordringen er ikke kun juridisk, men også kulturel: at omdanne popularitet til en forpligtelse til gennemsigtighed.

I sidste ende skal de, der påvirker, også holdes ansvarlige for den økonomiske og moralske indvirkning, de genererer.

Mellem glamour og systemisk risiko

Influencerøkonomien flytter allerede milliarder, men den opererer på ustabil grund, hvor "engagement" tjener både markedsførings- og ulovlige formål. Lotterier, lodtrækninger og donationer bliver, når de ikke kontrolleres, åbne døre for økonomisk kriminalitet og skatteunddragelse.

Brasilien står over for en ny risikogrænse: hvidvaskning af penge forklædt som popularitet. Mens retssystemet ikke formår at tilpasse sig, genopfinder digital kriminalitet sig selv, og helte på sociale medier kan ubevidst forvandle berømmelse til omtale.

Om Patricia Punder

Partner og grundlægger af advokatfirmaet Punder Advogados, der opererer under en "Boutique"-forretningsmodel, kombinerer hun teknisk ekspertise, strategisk vision og urokkelig integritet i sin juridiske praksis . www.punder.adv.br

– Advokat med 17 års erfaring inden for compliance;

– National tilstedeværelse, Latinamerika og vækstmarkeder;

Anerkendt som en benchmark inden for compliance, LGPD (brasiliansk persondatalov) og ESG (miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige praksisser).

– Publicerede artikler, interviews og citater i anerkendte medier som Carta Capital, Estadão, Revista Veja, Exame, Estado de Minas, blandt andre, både nationalt og sektorspecifikt;

– Udpeget som rettens ekspert i Americanas-sagen;

– Professor ved FIA/USP, UFSCAR, LEC og Tecnológico de Monterrey;

– Internationale certificeringer i overensstemmelse med reglerne (George Washington Law University, Fordham University og ECOA);

– Medforfatter til fire opslagsværker om compliance og governance;

– Forfatter til bogen “Compliance, LGPD, Crisis Management and ESG – All together and mixed up” – 2023, Arraeseditora.