En nylig undersøgelse fra Harvard University fremhævede sammenhængen mellem giftige arbejdsmiljøer og høj medarbejderomsætning. Forskning afslører, at ledere, der har lidt ubehandlet barndomstraumer, har tendens til at være mere reaktive og intolerante, hvilket skaber et stressende og uproduktivt arbejdsmiljø. Denne adfærd reducerer ikke kun produktiviteten, men øger også markant omsætningen, det vil sige medarbejderomsætning.
Neurovidenskabsspecialisten Telma Abrahão har været dedikeret til at fremme neurobevidst ledelsespraksis, som tager højde for traumer og selverkendelse. Ifølge Abrahão kan traumer i arbejdsmiljøet, såsom konflikter, mobning og chikane, resultere i lidelser som angst og depression, hvilket negativt påvirker teams præstationer.
Forskning peger på, at ledere med uafklarede traumer er mere tilbøjelige til eksplosiv og reaktiv adfærd. “Denne adfærd kan forringe holdets tillid og samarbejde og øge stressniveauet på arbejdspladsen”, advarer Abrahão. Derudover viser en McKinsey & Company-rapport, at CEO'er 85% ser frygten for fiasko, ofte rodfæstet i tidligere traumer, som en hindring for innovation og vækst.
Abrahão understreger, at selverkendelse er afgørende for at skabe et sikkert og produktivt arbejdsmiljø. Undersøgelser tyder på, at ledere, der har en neurobevidst tilgang, kan øge arbejdsglæden, forbedre medarbejdernes præstationer og reducere teamkonflikter. “Implementeringen af denne praksis er ikke kun et spørgsmål om empati, men en smart forretningsstrategi”, siger eksperten.
For at identificere og håndtere giftige ledere er det vigtigt at genkende tegn på traumer, såsom irritabel eller aggressiv adfærd. Abrahão anbefaler at skabe et sikkert kommunikationsmiljø, hvor medarbejderne kan udtrykke deres bekymringer uden frygt for repressalier. At tilbyde ressourcer såsom mentale sundhedstjenester og medarbejderassistanceprogrammer er også afgørende.
Abrahão foreslår at investere i kontinuerlig træning af ledere med fokus på informeret praksis om traumer og følelsesmæssig håndtering. “At udvikle følelsesmæssig læsefærdighed og undervise ledere til effektivt at håndtere deres følelser, især i krisesituationer, er væsentlige skridt til at forhindre ledere i at blive en ekstra kilde til traumer for deres teams,” slutter Telma Abrahão.
Vedtagelsen af neurobevidste ledelsespraksis kan i væsentlig grad transformere relationer på arbejdspladsen og fremme et sundere, mere produktivt og innovativt miljø. Studier som Harvard University understreger vigtigheden af at nærme sig traumer og investere i selverkendelse for at reducere toksicitet og omsætning i organisationer.

