Den Højesteret (STF) vil afgøre i en sag med generel betydning, om markedspladser og virksomheder, der formidler betalinger, kan holdes ansvarlige for inddrivelse af ICMS ved salg foretaget af tredjeparter i tilfælde, hvor sælgeren ikke udsteder faktura eller overholder lovpligtige forpligtelser. Ifølge Rio de Janeiros finanssekretariat kan foranstaltningen generere op mod yderligere R$ 5 milliarder om året til statskassen. På trods af det potentielle positive bidrag til at styrke indtægterne for hver delstat, betragtes forslaget med forsigtighed, da det kan pålægge digitale platforme høje omkostninger ved at overføre risici, der oprindeligt ville påhvile sælgere, samt åbne mulighed for, at hver delstat etablerer egne regler, hvilket skaber retsusikkerhed og vanskeliggør virksomheders landsdækkende virke.
Fraværet af hjemmel i den gældende lovgivning til at tildele dette ansvar viser, at delstaterne, omend under et retfærdigt påskud, har overført deres tilsynspligt til skatteyderne. Dette påvirker platformenes compliance-omkostninger direkte, ikke mindst fordi mange opererer på nationalt eller endda globalt plan. “Emnet er blevet behandlet forenklet fra et regulativt perspektiv med en tydelig overførsel af tilsynsbyrden til markedspladsplatforme, som i mange tilfælde ikke engang er ICMS-skatteydere,” bemærker Felipe Wagner de Lima Dias, partner med ansvar for skatteret i advokatfirmaet Marcos Martins Advogados.
Ifølge eksperten er det nødvendigt at være opmærksom på de tre vigtigste potentielle virkninger af denne udvikling:
- Juridiske og compliance-udfordringer – STF skal afgøre, om delstatslovgivningen har hjemmel til at gøre markedspladser ansvarlige. Hvis retningen følges, ville der være behov for en ensartet national norm for at undgå retsusikkerhed og uforholdsmæssige omkostninger. Alternativt kunne der stilles krav om minimumsstandarder for compliance, som allerede sker i andre situationer med skattetilsyn.
- Virkninger på forretningsmodeller og konkurrenceevne – Selvom afgørelsen ikke forventes at omdanne hele e-handelsøkonomien, kan den øge omkostninger og takster, som platformene opkræver, da de skal investere i kontrolmekanismer og skærpe registrerings- og brugsregler. Dette kan reducere adgangen for små og mellemstore sælgere til det digitale miljø, især for mindre strukturede operationer.
- Compliance-omkostninger og sektorens fleksibilitet – Hvis der indføres ansvar, skal afstemningen mellem indtægtsinddrivelse og effektivitet ske gennem automatisering og teknologiske løsninger. Platforme kan investere i kunstig intelligens og integration af skattemæssige datasystemer for at overvåge fakturaer, validere registreringer og reducere ansvarsrisici. Uden denne teknologiske støtte er der risiko for øget bureaukrati og tab af den fleksibilitet, der kendetegner e-handel.
STF's afgørelse kan blive et milepæl for reguleringen af e-handel i Brasilien. På den ene side kan den skabe større retssikkerhed og ensartethed, på den anden side rejser den bekymringer om stigende omkostninger, adgangsbarrierer for sælgere og øget operationel kompleksitet for markedspladser.
“Markedspladsens rolle har altid været at forbinde sælgere og købere i et digitalt miljø. Selvom disse modeller har udviklet sig til at tilbyde tjenester som fragt, betalingsmidler og endda skattemæssige værktøjer, gør det dem ikke medansvarlige for tredjeparters skatter, ligesom et indkøbscenter ikke er ansvarlig for sine butikkers skatter,” udtaler Dias.
