Midt i den intense politiske polariseringen i Brasilien og væksten af meningsdannende kanaler på de sociale medier er minister Alexandre de Moraes' navn vendt tilbage til fokus efter rygter om mulige internationale sanktioner mod hans virke i Højesteret (STF).
Spekulationerne tog fart efter offentliggørelsen af, at en antaget amerikansk regeringsbrev skulle være sendt til ministeren, i advarselsfuld tone, om hans "autoritetsmisbrug". Sagen har fremkaldt voldsomme reaktioner fra politiske kommentatorer og influencere, der begyndte at forudse beslaglæggelse af aktiver, annullering af visum og endda fængsling, baseret på den såkaldte "Magnitsky-lov".
For the lawyer Daniel Toledoekspert i international ret, ph.d. i forfatningsret og stifter af advokatkontoret Toledo og Advokater AssocieredeDer er behov for forsigtighed og teknisk viden, når man behandler emnet. "Mange videoer og indlæg spreder en række juridiske misforståelser. Magnitsky-loven, for eksempel, har meget specifikke mål. Den opstod i USA i 2012 for at straffe dem, der er involveret i alvorlige menneskerettighedskrænkelser og international korruption. Den gælder ikke automatisk for enhver udenlandsk myndighed", advarer han.
Toledo understreger, at selv i tilfælde, hvor sanktioner er pålagt, som det skete med russiske myndigheder under krigen i Ukraine, er der ingen direkte forbindelse til interne retslige afgørelser eller politiske handlinger fra en suveræn stat. "Det er vigtigt at huske, at USA ikke har brug for Magnitsky-loven for at begrænse visakrav eller fryse aktiver. Den amerikanske regering har allerede administrative midler til dette. Og indtil videre er der ingen beviser for, at disse sanktioner anvendes på ministre i landets højesteret," bemærker Toledo.
YouTube's rolle og debatten om censur
En del af kontroversen involverer også minister Alexandre de Moraes' beslutninger om at fjerne indhold og profiler på platforme som YouTube og X (tidligere Twitter). Debatten eskalerede efter erhvervsmanden Elon Musk udfordrede bestemmelser fra STF, idet han argumenterede for, at hans virksomhed ikke kunne straffes for at overholde lovgivningen i USA.
For Toledo, platforme, der driver kommerciel aktivitet i Brasilien, skal overholde brasiliansk lovgivning. ”Hvis et udenlandsk selskab opererer på nationalt territorium, tilbyder serviceydelser og tjener penge på reklamer rettet mod brasilianske borgere, er det underlagt de lokale love. Dette inkluderer f.eks. Internettets civile kodeks og forbrugerbeskyttelsesloven. Det samme gælder for skattepligter, juridisk repræsentation og ansvar for ulovlige indhold hostet på deres domæner”, forklarer han.
Han minder om, at selvom juridiske afgørelser kan diskuteres og eventuelt ændres, at ignorere dem kan udgøre ulovlighed og medføre foranstaltninger som blokader og økonomiske sanktioner. "Konflikten med Elon Musk handler for eksempel ikke om ytringsfrihed, men om jurisdiktion. Højesteret fandt, at platformen blev brugt til at sprede indhold, der krænkede brasiliansk lovgivning, og forlangte foranstaltninger. At diskutere foranstaltningen er legitim. At fuldstændig ignorere den, er det ikke," påpeger han.
Forkert fortolkning af loven skaber misinformation.
Toledo kritiserer også, hvordan influensere har fortolket passager fra amerikanske og brasilianske love for at underbygge teorier om den påståede internationale belejring af Moraes. "Det er almindeligt at se personer uden juridisk baggrund tage isolerede afsnit og forvride den oprindelige betydning af reglerne. Magnitsky-loven, for eksempel, forudser ikke automatiske straffe. Den kræver undersøgelser, konkrete beviser og en grundig anvendelsesproces," analyserer han.
Han observerer, at internetten er blevet et frugtbart område for sensatinalisme. "Mange kanaler er mere optaget af at tjene penge på engagement end af juridisk at afklare, hvad der foregår. Dermed opildner de befolkningen, skaber urealistiske forventninger og bidrager til mistillid til institutionerne," siger han.
Et kritisk punkt, ifølge Toledo, er, at denne desinformerende situation i sidste ende har konkrete konsekvenser for befolkningens liv. "Mange begynder at tro, at en minister vil blive arresteret på grund af et brev fra USA. Andre mener, at det er nok at få dobbelt statsborgerskab for at undgå at skulle forholde sig til den brasilianske retsvæsen. Det er fuldstændig forkerte forestillinger, der kun opretholder usikkerheden", fremhæver han.
Han husker stadig, at i tilfælde af en eventuel retssag mod en STF-minister i internationale domstole, er det skatteyderen, der dækker forsvarskostnaderne. "Sager af denne karakter er dyre. Advokatfirmaer i USA opkræver meget høje priser pr. time. Hvis en brasiliansk minister bliver retsforfulgt i udlandet for sin funktionelle handling, vil omkostningerne blive dækket af offentlige midler. Det er borgeren, der betaler regningen," advarer han.
Ytringsfrihed er ikke anonymitet.
Endelig understreger Toledo, at den brasilianske forfatning garanterer ytringsfrihed, men forbyder anonymitet. "Enhver kan udtrykke sig frit, herunder med kritik af myndighederne. Men man skal identificere sig og stå til ansvar for sine udtalelser. At oprette falske profiler eller anonyme sider for at sprede beskyldninger uden beviser er ikke ytringsfrihed. Det er fejghed og ofte en forbrydelse," konkluderer han.
Advokaten argumenterer for, at debatten om grænserne for retsvæsenet og pressefriheden er legitim, men bør føres med ansvarlighed. "Der er behov for mere juridisk dannelse og mindre show. Juridisk sandhed rummes ikke i ophedede overskrifter. Den kræver studie, overvejelse og forpligtelse til fakta," slutter han.
