Den måde, ledere giver feedback til medarbejdere på, kan påvirke teamets engagement og virksomhedens resultater. Når feedback udføres dårligt, kan den føre til usikkerhed, demotivation og et fald i præstationen. I stedet for at tjene som et værktøj til vækst kan traditionel feedback – der udelukkende fokuserer på at påpege fejl – blive en kilde til udbrændthed.
For Alexandre Slivnik , specialist i service excellence og vicepræsident for den brasilianske trænings- og udviklingsforening (ABTD), er det tid til at gentænke denne model og indføre en kultur, der værdsætter positiv adfærd. Han argumenterer for, at den mest almindelige praksis – kun at påpege det, der skal korrigeres – faktisk kan kompromittere teamengagementet og påvirke virksomhedens resultater.
"Den mest effektive feedback er den, der udbygger det, der allerede fungerer godt. Når en leder tydeligt anerkender positiv adfærd, øger de chancerne for, at adfærden gentages. Dette opbygger tillid og styrker teamet," afslører han.
Slivnik går ind for en tilgang kendt som feedforward , som involverer at fremhæve veludførte handlinger i stedet for udelukkende at fokusere på fiaskoer. Han mener, at anerkendelse af god praksis har større effekt end isolerede korrektioner. "Det er vigtigt at fokusere mere på succeser end fejl. Og det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke skal påpege, hvad der skal forbedres. Men når der er en balance – med en overvægt af positiv feedback – føler medarbejderne sig mere trygge ved at lytte til forslag og vokse fra dem," påpeger han.
Positiv forstærkning som en udviklingsstrategi
Et almindeligt eksempel, ifølge eksperten, er en medarbejder, der yder fremragende kundeservice, men i stedet for at modtage ros for sin gode præstation, straks hører et forslag om, hvad de kunne have gjort bedre. "Denne type reaktion reducerer entusiasmen og devaluerer indsatsen. Ideelt set bør medarbejderen fremhæve, hvad der gik godt – såsom deres kommunikationsstil, opmærksomhed eller klarhed i forklaringen. Når rosen er specifik og rettidig, har den en tendens til at blive gentaget," siger han.
Slivnik understreger, at målet ikke er at undgå korrigerende feedback, men at skabe et miljø, hvor anerkendelse er udgangspunktet. "Når medarbejdere konstant kun hører det, de skal korrigere, har de en tendens til at trække sig tilbage. Men hvis positiv feedback er hyppigere, vil de bedre absorbere eventuelle forslag til forbedringer," siger han.
Fremme tillid og en anerkendelseskultur
Data fra en Gallup-undersøgelse viser, at medarbejdere, der modtager hyppig anerkendelse, er dobbelt så tilbøjelige til at beskrive deres team som fremragende og er op til tre gange mere engagerede i arbejdet. Den samme forskning viser, at ledere, der giver regelmæssig, positiv feedback, bidrager til en stigning på 24 % i virksomhedens rentabilitet.
For Slivnik ligger hemmeligheden i at observere og forstærke holdninger, der fortjener at blive værdsat. Dette skaber en positiv cirkel: positiv adfærd bliver til benchmarks, og feedback ophører med at være en risiko og bliver et stærkt udviklingsværktøj. "Når ledelsen bruger feedback med bevidsthed, empati og strategi, forandrer det virksomhedens klima. Glæde begynder indeni, hvor teamet anerkendes for det, de gør bedst," konkluderer han.
