For bare få år siden havde forbrugerne en tendens til at købe impulsivt, uden megen research, og stolede blindt på reklamer. Forestil dig nu den samme forbruger i 2025. De sammenligner priser i realtid, læser anmeldelser, kræver hurtig levering og vil mere end nogensinde kende den sociale og miljømæssige indvirkning af det, de køber. Tja, situationen er vendt. Og markedet tilpasser sig – eller sakker bagud.
Forbrugerdagen, der fejres den 15. marts, er ikke længere blot et påskud for kampagner og reklamer. Den er blevet et barometer for forbrugerrelationer, der fremhæver et landskab i konstant forandring. Ifølge den nationale handelssammenslutning (CNC) voksede det digitale detailsalg med 12 % i 2024, mens det fysiske detailhandelssalg kun voksede med 3 %. Dette forstærker det, vi allerede vidste: De, der ikke er digitale, taber terræn.
En anden interessant kendsgerning kommer fra den brasilianske sammenslutning for elektronisk handel (ABComm). Omkring 78 % af forbrugerne forlader deres indkøbskurv, før de har gennemført transaktionen (2023). Årsagen? Dårlig oplevelse, lange leveringstider og priser, der er uforenelige med markedet. Med andre ord har det aldrig været så svært at vinde en kunde, og det har aldrig været så nemt at miste dem.
Og der er et endnu mere relevant fænomen: fremkomsten af den bevidste forbruger. En Nielsen-undersøgelse (2024) viser, at 73 % af brasilianerne foretrækker mærker med klare miljømæssige og sociale forpligtelser. "Bæredygtigheds"-mærket er ikke længere et differentieringspunkt; det er blevet et krav. Virksomheder, der ikke udviser ansvarlig praksis, risikerer at blive afvist blankt.
Hvad betyder dette for markedet? Enkelt: enten tilpasse sig eller blive irrelevante. De, der investerer i teknologi, effektiv logistik og bæredygtige praksisser, rider på denne bølge. Et godt eksempel er fremkomsten af markedspladser, som tilbyder flere muligheder i et enkelt miljø og udfordrer traditionelle detailhandlere til at hæve deres serviceniveau. I mellemtiden er virksomheder, der ignorerer disse ændringer, fanget i en stadig mere uholdbar forretningsmodel.
Forbrugeroplevelsen bliver også redefineret. Hvis brands engang dikterede reglerne, er det nu forbrugerne, der styrer fortællingen. Chatbots , personlige loyalitetsprogrammer og ultrahurtige leverancer former denne nye virkelighed. Men det er vigtigt at være forsigtig, da teknologi uden humanisering kan skabe mistillid. Personalisering skal gå ud over algoritmebaserede anbefalinger – den skal skabe en ægte forbindelse.
I sidste ende bør Forbrugerdagen 2025 ikke udelukkende huskes ud fra et forbrugsperspektiv. Vi bør reflektere over et marked, der er nødt til at udvikle sig for at holde trit med de stadig mere krævende, informerede og bevidste forbrugere. Spillet har ændret sig, og kun dem, der forstår denne nye dynamik, vil forblive på tavlen.
