Hjem Artikler Virksomheders omdømme i krise på grund af digitale influencere

Virksomheders omdømme i krise på grund af digitale influencere.

I 2024 oplevede vi mange sager, der involverede digitale influencere. Vi så situationer, der involverede anholdelser, promovering af forbudte onlinespil, konkurrencesvindel og endda hvidvaskning af penge. Vi kan selvfølgelig ikke generalisere og hævde, at alle digitale influencere handler uetisk og/eller ulovligt.

Vi kan dog sige, at mange virksomheder, der har hyret digitale influencere og oplevet ovennævnte situationer, har lidt skade på deres omdømme. Når en virksomhed forbinder sit eget image eller sit produkt med en digital influencer, betyder det, at vedkommende bruger sin indflydelse til at promovere imaget eller produktet. Alt negativt, der sker i den digitale influenceres liv, vil automatisk blive knyttet til virksomhedens image eller produkt.

I sidste ende er en digital influencers rolle at promovere brands og produkter til deres eget publikum og dermed indikere, at de bruger dem i deres dagligdag. At disse produkter er deres første og eneste valg i deres hverdag. Derfor søger virksomheder influencere med det største antal følgere. Hvis følgerboblen køber ideen om denne forbindelse mellem brandet eller produktet og influencerens liv, vil disse følgere købe produkterne og også anbefale dem i deres egne professionelle og personlige fællesskaber. Dette øger yderligere synligheden af ​​brandet eller produktet og genererer salgskonvertering, hvilket er målet for virksomheden, der ansætter den digitale influencer fra starten.

Teoretisk set bør virksomheder ansætte digitale influencere, der deler synergistiske værdier med virksomheden selv, for ikke at lyde uærlige i deres reklamer. Dette er dog ikke, hvad der sker. Den influencere, der rider på bølgen på et givet tidspunkt, vælges af virksomhedens marketingafdeling eller reklamebureau til kampagnen. Der findes selvfølgelig allerede virksomheder, der opererer med segmenteret brand- og produktpromovering og agerer strategisk, men det er ikke, hvad der rent faktisk sker i de fleste virksomheder.

Vi kan drage en parallel med en brasiliansk serie, hvor skurken promoverer Lolaland på sociale medier. I serien er det, der betyder noget, udseende, likes, salg og penge. Der er ingen bekymring overhovedet for forbrugere og den brede offentlighed. Det betyder, at alt foregår på sociale medier.

Det er vigtigt at huske, at indflydelse refererer til den proces, hvorved en person eller ting udøver en effekt på borgernes meninger, adfærd eller personlige værdier. Dette kan ske på forskellige måder, herunder overtalelse, for eksempel autoritet eller socialt pres. Indflydelse er en dynamisk kraft, der er til stede i forskellige livssfærer, fra hverdagens interaktioner til bredere sammenhænge såsom medier, politik og kultur. Den digitale influencers ansvar rækker ud over simpel underholdning; det former opfattelser, påvirker beslutninger og kan have reel indflydelse på følgernes liv som helhed.

Omdømmekriser som følge af ansættelse af digitale influencere kan have direkte indflydelse på virksomheder på flere fronter. Partnerskaber med influencere uden strategisk afstemning kan resultere i tab af troværdighed, fremmedgørelse af forbrugere, boykotter og devaluering af brandet eller produktet. Derudover kan kontroverser forbundet med influencere gå viralt (og gør det faktisk), hvilket kræver hurtige reaktioner for at inddæmme skaden.

På grund af ovenstående anbefaler vi, at virksomheder tager visse forholdsregler, før de ansætter digitale influencere, da forebyggelse altid er billigere end afhjælpning.

Compliance-processen, der anvendes ved ansættelser, er altid effektiv. Marketingafdelingen eller ledelsesteamet bør ikke selv fortsætte med at ansætte en influencer, selvom det haster, fordi det er et aktuelt hit, uden først at have udført due diligence (omdømmeanalyse) på influencerens virksomhed og influenceren selv. Dette kan gøres internt af virksomhedens egen compliance-afdeling eller af advokatfirmaer, der specialiserer sig i disse tjenester. Målet er i bund og grund at udføre en detaljeret analyse af influencerens historik, evaluere deres adfærd, værdier og eventuelle tidligere kontroverser.

Derudover anbefaler vi også at inddrage juridisk bistand i udarbejdelsen af ​​serviceaftalen. Der er en række punkter involveret i denne type kontrakt, som bør overvejes af både den juridiske afdeling og den kontraherende virksomhed for at forebygge risici. En veludformet kontrakt kan endda indeholde forpligtelser, som influenceren skal opfylde i tilfælde af en potentiel krise.

Det sidste punkt ville være den løbende overvågning af influenceren under og efter kontraktens udløb. I tilfælde af kriser er det afgørende, at virksomheden og influenceren eller virksomhedslederen opretholder en agil og transparent kommunikation og demonstrerer et engagement i etik og ansvarlighed.

Afslutningsvis skal virksomheder være endnu mere forsigtige, når de ansætter digitale influencere. Jeg forstår, at de fleste virksomheder absolut ikke ønsker at gå glip af et fremragende øjeblik, hvor en influencer er trending på markedet. Virksomheder vil trods alt gerne sælge og tjene penge. Og sociale medier muliggør omdannelsen af ​​indflydelse til salg. Hvert like er meget værd. Men omdømmerisici eksisterer og kan ikke undervurderes. Denne måneds profit kan være næste måneds tab.

Patricia Punder
Patricia Punderhttps://www.punder.adv.br/
Patricia Punder er advokat og compliance officer med international erfaring. Hun er Compliance Professor i post-MBA-programmet på USFSCAR og LEC – Legal Ethics and Compliance (São Paulo). Hun er en af ​​forfatterne til "Compliance Manual", udgivet af LEC i 2019, og 2020-udgaven af ​​"Compliance – Beyond the Manual". Med solid erfaring i Brasilien og Latinamerika har Patricia ekspertise i implementering af Governance and Compliance Programmer, LGPD (brasiliansk persondatabeskyttelseslov), ESG (miljø-, social- og forvaltningsret), træning; strategisk analyse af risikovurdering og -styring samt håndtering af omdømmekriser og undersøgelser af virksomheder, der involverer DOJ (justitsministeriet), SEC (værdipapir- og børskommissionen), AGU (justitsministerens kontor), CADE (det administrative råd for økonomisk forsvar) og TCU (den føderale regnskabsret) (Brasilien). www.punder.adv.br
RELATEREDE ARTIKLER

NYLIG

MEST POPULÆRE

[elfsight_cookie_consent id="1"]