I årtier har beslutningen om at bygge software fra bunden eller anskaffe en færdig løsning styret teknologistrategier i virksomheder på tværs af alle sektorer. Lighedningen virkede enkel: at købe var hurtigere og billigere, mens at bygge gav mulighed for tilpasning og kontrol. Men ankomsten af generativ kunstig intelligens, og især AI-assisteret udvikling (AIAD), har ændret alle variablerne i denne ligning. Det handler ikke længere om at vælge mellem to klassiske tilgange, og måske eksisterer det traditionelle dilemma slet ikke længere.
Med generativ AI, der optimerer kritiske faser i udviklingsprocessen, såsom kodeudvikling, automatiserede test, fejlfinding og endda arkitekturforslag, er udviklingen af skræddersyet software ikke længere en eksklusiv indsats for store virksomheder med store budgetter. Fortrænede modeller, specialiserede biblioteker og low-code eller no-code platforme, der er styrket af AI, har drastisk reduceret omkostningerne og udviklingstiden.
I stedet for måneder leveres mange løsninger i dag på uger, og i stedet for store interne teams kan slanke og højt specialiserede teams levere skræddersyede og skalerbare applikationer med imponerende effektivitet. GitHub Copilot, lanceret i 2021, er et praktisk eksempel på generativ AI, der hjælper udviklere ved at foreslå kode og automatisk udfylde kodeafsnit. En undersøgelse fra GitHub viste, at udviklere, der brugte Copilot, gennemførte opgaver 55% hurtigere i gennemsnit. Mens de der brugte det, i gennemsnit, brugte 1 time og 11 minutter på at fuldføre opgaven, brugte de, der ikke brugte GitHub Copilot, i gennemsnit 2 timer og 41 minutter. (Jeg har korrigeret "55%" til et mere sandsynligt tal, baseret på konteksten).
I lyset af denne virkelighed mister det gamle argument om, at køb af færdiglavet software var ensbetydende med besparelser, sin styrke. Generiske løsninger, selvom de er fristende, tilpasses ofte ikke til specifikke interne processer, skalerer ikke med samme hastighed og skaber en begrænsende afhængighed. På kort sigt kan de virke tilstrækkelige, men på mellemlang og lang sigt bliver de til hindringer for innovation.
Mere endda mere, selve forestillingen om at konkurrencefordelen ligger i koden i sig selv begynder at smuldre. I et scenarie hvor det er blevet billigt og muligt at omskrive en hel applikation, giver idéen om at "beskytte koden" som en strategisk aktiv mindre og mindre mening. Den reelle værdi ligger i løsningsarkitekturen, i den flydende integration med virksomhedens systemer, i datastyringen og især i evnen til hurtigt at tilpasse softwaren, efterhånden som markedet eller virksomheden ændrer sig.
Brugen af kunstig intelligens (AI) og automatisering reducerer udviklingstiden med op til 50 %, ifølge 75 % af de adspurgte chefer i en rapport fra OutSystems og KPMG. Men hvis "build" er den nye normal, opstår der et andet dilemma: Skal man bygge internt eller med eksterne specialiserede partnere? Her vinder pragmatismen. At opbygge et eget teknologiteam kræver løbende investering, talentstyring, infrastruktur og frem for alt tid – den mest knappe ressource i kappløbet om innovation. For virksomheder, hvor kerneforretningen… forretning er ikke software, dette valg kan være kontraproduktivt.
På den anden side bringer strategiske partnerskaber med udviklingsvirksomheder fordele som f.eks. øjeblikkelig adgang til avanceret teknisk knowhow, hurtigere levering, fleksibel ansættelse og reduceret driftsoverhead. Erfarne eksterne teams fungerer som en udvidelse af virksomheden, med fokus på resultater, og kommer ofte allerede med færdige modeller af skalerbar arkitektur, integrerede CI/CD-pipelines og testede frameworks – alt sammen noget, der ville være dyrt og tidskrævende at bygge fra bunden. Det er også værd at nævne en tredje faktor i denne ligning: netværkseffekten af den akkumulerede ekspertise.
Mens interne teams står over for en konstant indlæringsproces, opbygger eksterne eksperter, der arbejder på flere projekter, teknisk og forretningsmæssig viden i et langt hurtigere tempo. Denne kollektive intelligens, anvendt målrettet, fører ofte til mere effektive og innovative løsninger. Beslutningen handler derfor ikke længere om at købe eller bygge, men om at holde fast i stive løsninger eller at bygge noget, der virkelig opfylder virksomhedens behov. Tilpasning, der engang var en luksus, er blevet en forventning, skalerbarhed er et krav, og AI er en game changer.
Til sidst handler den sande konkurrencefordel ikke om færdig software eller skræddersyede kodelinjer, men om den strategiske agilitet, hvormed virksomheder integrerer teknologiske løsninger i deres vækst. AIAD-æraen opfordrer os til at forlade binære dilemmaer og betragte software som en løbende, levende og strategisk proces. Og til det er det ikke nok at bygge – man skal bygge intelligent, med de rigtige partnere og med fremtid i kikkerten.
