Nye teknologier og deres indvirkning på forbrugerforhold: Forslag til at garantere rettigheder inden for e-handel, apps og kunstig intelligens

Den teknologiske udvikling har ændret forbrugernes forhold markant, udvidet adgangen til produkter og tjenester og gjort det mere bekvemt for forbrugerne. Men denne transformation er ikke uden udfordringer, især når det gælder om at beskytte rettigheder i et miljø med konstant innovation. E-handel, apps og kunstig intelligens har ikke kun omdefineret interaktionen mellem forbrugere og leverandører, men kræver også tilpasning af standarder, håndhævelsesmekanismer og digital uddannelse. Denne artikel undersøger konsekvenserne af disse teknologier og præsenterer konkrete forslag til at garantere forbrugerbeskyttelse.

E-handel: Ekspansion og risici i digitale relationer

E-handel har, især siden COVID-19-pandemien, etableret sig som en af de vigtigste former for handel, der tilbyder bekvemmelighed og en bred vifte af muligheder. Men forbrugerne står over for særlige udfordringer i dette miljø.

Leverandører skal sikre, at oplysninger om produkter og tjenester er klare, fuldstændige og tilgængelige i overensstemmelse med Consumer Defence Code (CDC), hvilket ikke altid er tilfældet med hjemmesider og apps, der tilbyder produkter og tjenester.

For at forbedre forbrugernes forhold på nettet mener vi, at der er et presserende behov for at udvikle specifikke regler for beskrivelse af produkter på digitale platforme med krav til billedkvalitet og tekniske detaljer. Samtidig er det vigtigt med aktiv overvågning fra forbrugerbeskyttelsesorganernes side, hvor man bruger automatiserede analyseværktøjer til at overvåge hjemmesider og identificere uregelmæssigheder.

Selv om der findes en lovbestemmelse om fortrydelsesret, står forbrugerne ofte over for praktiske vanskeligheder, såsom uventede returneringsomkostninger eller modstand fra leverandører. For at afhjælpe disse vanskeligheder ville nogle forslag være gavnlige, herunder:

• Specifikke regler for fortrydelsesret ved digitale køb, herunder forpligtelsen til at oplyse om returomkostninger på forhånd.
• Oprettelse af compliance-segl for platforme, der implementerer klare og retfærdige returpolitikker.
• Tilskyndelse til brug af digitale værktøjer til at automatisere retur- og tilbagebetalingsprocesser, øge gennemsigtigheden og reducere ventetiderne.

Det er en kendsgerning, at væksten i e-handel har ført til en stigning i antallet af tilfælde af svindel og datalækager. Forbrugerbeskyttelse i denne sammenhæng kræver streng anvendelse af den generelle databeskyttelseslov (LGPD) og digitale sikkerhedsmekanismer, der kræver, at virksomheder investerer i mere robuste systemer og i partnerskaber mellem offentlige organer og virksomheder for at udvikle uddannelseskampagner om sikkerhed i digitale transaktioner.

Apps: Praktisk anvendelighed og nye juridiske udfordringer

Serviceapps (f.eks. transport, levering og indkvartering) har udvidet udbuddet og tilgængeligheden af tjenester, men har også skabt mere komplekse relationer mellem forbrugere, platforme og leverandører.

Platforme hævder ofte, at de kun fungerer som mellemmænd i et forsøg på at fralægge sig ansvaret, men forbrugerne er ofte usikre på, hvem der skal holdes ansvarlig i tilfælde af fejl.

For at undgå sådanne beskyldninger er det vigtigt, at de nuværende regler styrker det solidariske ansvar mellem platforme og leverandører, især i sektorer som transport og levering.

Brugen af dynamisk prisfastsættelse i apps, som f.eks. transport og indkvartering, kan føre til misbrug, hvis det ikke reguleres ordentligt, og derfor bør det overvåges mere nøje.

Hvad angår de interne konfliktløsningssystemer, der tilbydes af platformene, mangler de ofte gennemsigtighed og upartiskhed og er ikke særlig effektive. For at forbedre disse mekanismer ville det være nødvendigt at forbedre gennemsigtigheden, upartiskheden og den garanterede adgang til retsvæsenet.

Efter at have udvidet denne artikel med disse spørgsmål, vil vi tage fat på emnet AI og uddannelse og digital dannelse i anden del af denne artikel.

2. del af artiklen

I første del af denne artikel diskuterede vi udvidelsen af onlinehandel via e-handel og digitale applikationer og foreslog nogle foranstaltninger til at forbedre forbrugernes garantier.

I denne 2. del af artiklen vil vi diskutere en nyhed, der har potentiale til at forårsage en reel revolution i forskellige aspekter af sociale og forbrugermæssige relationer: AI. Hvordan den allerede påvirker forbrugernes hverdag, og hvilke foranstaltninger vi bør træffe for at afbøde skaden.

Kunstig intelligens: Muligheder og risici i forbrugeranliggender

Det er rigtigt, at kunstig intelligens forandrer forbrugeroplevelsen og muliggør personalisering, automatisering og større effektivitet. Men det medfører også betydelige risici. Blandt de vigtigste er dem, der er relateret til algoritmisk diskrimination, manglende privatliv og ansvarlighed for automatiserede beslutninger, som vi allerede har set i sager, der breder sig over hele verden.

Brugen af AI kan således skabe diskrimination, selv om det er utilsigtet, og skade forbrugerne baseret på profiler, der er skabt ud fra data. Derfor er det vigtigt at indføre obligatoriske revisioner af algoritmer, der bruges i forbrugertjenester, med fokus på at forhindre diskrimination og misbrug. Oprettelsen af et reguleringsorgan, der er specialiseret i AI til forbrugere, eller udvidelsen af ANPD's ansvarsområde ville være meget gavnligt med henblik på at etablere etiske og tekniske standarder for brugen af AI.

Og nu vi taler om ANPD, så giver LGPD ret til menneskelig kontrol af automatiserede beslutninger, der påvirker forbrugerne, men den praktiske anvendelse af denne ret er stadig begrænset.

Det er derfor meget vigtigt, at alle platforme, der bruger AI, tydeligt informerer forbrugerne, når deres beslutninger er automatiserede, så de kan anmode om en menneskelig gennemgang på en enklere og mere praktisk måde.

I situationer med skader forårsaget af kunstig intelligens er tildelingen af ansvar stadig en udfordring, som undslipper reglerne i civilretten og endda forbrugerlovgivningen. Det er en virkelighed, som lovgiveren ikke havde forudset, og som fortjener en særlig analyse og disciplin.

Det er nødvendigt at fastsætte specifikke regler om civilretligt ansvar i tilfælde af skader forårsaget af kunstig intelligens, så det sikres, at leverandøren holdes ansvarlig uanset skyld.

I tilfælde, hvor forbrugere rammes af omfattende skader forårsaget af fejl i AI-systemer, kan vi evaluere oprettelsen af kollektive kompensationsfonde for at kompensere dem, der er blevet skadet.

De ændringer, der er sket i de senere år, har fået os til at genoverveje forbrugernes forhold til den standard, der er etableret til dato, om den nuværende regulering lever op til de nye udfordringer, og hvilke foranstaltninger og offentlige politikker der bør træffes for at skabe større sikkerhed og gennemsigtighed for forbrugerne.

I den forbindelse skal der gennemføres langsigtede forslag. Disse omfatter fremme af finansiel uddannelse og forbrugeruddannelse. Det er også vigtigt at øge bevidstheden om rettigheder og risici ved digitalt forbrug.

Det vil derfor være vigtigt at udvikle nationale digitale uddannelsesprogrammer, herunder kurser og undervisningsmateriale om sikkerhed, privatliv og forbrugerrettigheder.

På den anden side skal de offentlige myndigheder løbende overvåge teknologiernes indvirkning og foreslå opdateringer af reglerne gennem forbrugerbeskyttelsesorganer, der udelukkende fokuserer på e-handel, apps og kunstig intelligens.

Brugen af teknologi til at overvåge markedspraksis kan styrke forbrugerbeskyttelsen ved at forebygge og begrænse misbrug og identificere mønstre af rettighedskrænkelser i stor skala.

Teknologiske fremskridt kan og bør være en allieret i opbygningen af mere retfærdige, mere gennemsigtige og mere tilgængelige forbrugerforhold. Men forbrugerbeskyttelse kræver konkret handling fra den lovgivende magt, retsvæsenet, forsvarsorganerne og virksomhederne selv. Implementering af de foranstaltninger, der foreslås i denne artikel, kan ikke kun mindske de risici, der er forbundet med nye teknologier, men også gøre Brasilien til et globalt benchmark for forbrugerbeskyttelse i det digitale miljø.